Job Openings Head of IT

About the job Head of IT

Contura – Head of IT
Har du erfaring med at skabe retning, struktur og governance i IT, og motiveres du af at bygge en IT-funktion, der kan understøtte en organisation i stærk vækst? Hos Contura får du en central rolle i at styrke det digitale fundament i en international MedTech-virksomhed.

Contura er kåret som Gazelle-virksomhed to år i træk og har de seneste 5 år femdoblet omsætningen og tidoblet medarbejderantallet. Vi søger en Head of IT til virksomhedens hovedkontor og produktionshub i Søborg.
Som Head of IT får du ansvaret for at etablere en tydelig retning, solid struktur og professionel governance for IT-området. Rollen kombinerer strategisk IT-ledelse med operationel eksekvering, og du bliver en vigtig sparringspartner for både direktionen, forretningen og det interne IT-team.

Rollen
Som Head of IT bliver du ansvarlig for at:

  • Definere og drive Conturas fremtidige IT-strategi i tæt samarbejde med direktionen
  • Udvikle IT fra primært at være en operationel funktion til i højere grad at understøtte virksomhedens vækst og digitalisering, herunder en struktureret og ansvarlig tilgang til brugen af AI
  • Oversætte forretningens behov til konkrete IT-initiativer og skabe klare beslutningsgrundlag for ledelsen
  • Skabe overblik, prioritering og fremdrift på tværs af sideløbende IT-projekter og forretningskritiske initiativer
  • Etablere processer, struktur og arbejdsgange, der gør IT-funktionen mere skalerbar
  • Lede et mindre, specialiseret IT-team og skabe en fælles retning, hvor teamet i højere grad fungerer som en samlet enhed
  • Tage lokalt ejerskab for IT-sikkerhed og compliance, herunder GxP, MDR og NIS2, samt sikre tydelige ansvarslinjer i samarbejdet med koncernen i London og eksterne partnere

Din profil

Vi forestiller os, at du

  • Har erfaring med IT-ledelse og har haft ansvar for drift, applikationer og udvikling af IT-funktionen i en organisation i vækst
  • Har erfaring fra Life Science, pharma eller MedTech og er vant til at navigere i strenge regulatoriske krav
  • Har solid forretningsforståelse og kan omsætte komplekse IT-problemstillinger til klare beslutningsgrundlag for direktion og ledelse
  • Har erfaring med komplekse applikationslandskaber og forstår, hvordan systemer, data og processer hænger sammen på tværs af organisationen
  • Har erfaring med at skabe struktur, rammer og retning i miljøer, hvor processer og arbejdsgange ikke nødvendigvis er fuldt etablerede
  • Er en nærværende og samlende leder, der interesserer sig for specialisternes arbejde og kan samle teamet omkring fælles mål
  • Er pragmatisk, hands-on og beslutningsdygtig og trives med et bredt ansvarsområde i et miljø med mange interessenter

Spil en vigtig rolle i Conturas fortsatte vækstrejse
Dette er en mulighed for at få en central rolle i en hurtigt voksende international MedTech-virksomhed, hvor IT bliver et vigtigt fundament for den videre digitalisering og skalering af organisationen.

Rekrutteringsprocessen varetages af Venaris Executive Search. For yderligere information om stillingen kan du kontakte Fares Almas på +45 53 69 69 84. Alle henvendelser behandles fortroligt. Hvis stillingen er noget for dig, er du velkommen til at søge ved at uploade dit CV. Det er ikke nødvendigt at vedlægge en ansøgning.

Contura
Contura er en hurtigt voksende international MedTech-virksomhed, der udvikler, producerer og kommercialiserer innovative hydrogel-baserede produkter til behandling inden for blandt andet kvindelig inkontinens, ortopædi og veterinære anvendelser.

Virksomheden har mere end 20 års erfaring med udvikling og produktion af terapeutiske hydrogeler og har de seneste år gennemgået en markant vækstrejse.

Læs mere om Contura på www.contura.dk.