About the job Customer Service Supervisor
Vil du være med til at forme servicefunktionen i et nyetableret datterselskab i stor vækst? Som Customer Service Supervisor hos Modula bliver du ansvarlig for håndteringen af eftersalgsaktiviteter, der sikrer succesfulde og stærke kundeløsninger.
Driv tekniske projekter og skab langvarige kunderelationer
Som Customer Service Supervisor vil du referere direkte til Modulas nordiske General Manager og blive en del af et nyt og stærkt team på fem medarbejdere. Du vil få ansvaret for at håndtere, optimere og koordinere eftersalgsaktiviteter og sikre effektiv levering af ordrer og installationer. Du vil arbejde tæt sammen med både kunder, eksterne partnere og Modulas HQ i Italien for at sikre en succesfuld projektgennemførelse og løbende forbedre servicefunktionen for at imødekomme virksomhedens vækst og kundernes behov. Dine opgaver vil også inkludere afstemning af kundernes behov, behandling af ordreanmodninger, organisering og planlægning af transport og installationer samt opfølgning på vedligeholdelsesservice og fakturering. Du vil desuden have ansvaret for at koordinere og facilitere certificeringsprocessen for eksterne teknikere for at sikre en optimal kundeservice.
Teknisk profil med stærke stakeholder management evner
Vi forventer, at du har en relevant teknisk baggrund, f.eks. maskinmester, kombineret med erfaring fra procesindustrien, produktionsvirksomheder, automationsbranchen eller lignende. Dette har givet dig et solidt kendskab til projekthåndteringssystemer (f.eks. Excel og ERP) samt integration af nye teknologier og systemløsninger. Samtidig har du indgående erfaring med både projektkoordinering, teknisk service og kundeansvar. Desuden byder stillingen helt naturligt på en bred kontaktflade internt og eksternt, hvilket kræver, at du trives i en rolle, hvor du vil agere bindeled mellem mange stakeholders.
På det personlige plan er du serviceminded, teknisk nysgerrig, struktureret og hands-on. Du arbejder selvstændigt, er ansvarsfuld og trives i et samarbejdsorienteret og tempofyldt miljø. Du taler og skriver flydende på både dansk og engelsk og taler du italiensk, er det et plus, men det er bestemt ikke et krav.
Bliv en del af Modulas vækstrejse og form fremtiden på det danske marked
Dette er muligheden for dig, der ønsker at spille en central rolle i at videreføre og udvikle Modulas succes i Danmark og samtidig være en nøglespiller i en markedsledende virksomhed, hvor innovation og samarbejde er i fokus. Rekrutteringsprocessen varetages af Venaris Executive Search (www.venaris.dk). Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Executive Search Consultant, Caroline Pagh, på +45 2286 0870. Alle henvendelser behandles fortroligt. Tøv endelig ikke med at uploade dit CV, hvis denne stilling er relevant for dig - det er ikke nødvendigt at medsende ansøgning.
Modula
Modula er en førende leverandør inden for automatiserede lagerløsninger. Med over 30 års erfaring hjælper de virksomheder med at optimere deres lagerstyring og produktivitet. Modula er kendt for deres innovative og bæredygtige løsninger, der forbedrer arbejdsmiljøet og øger effektiviteten. Med hovedkontor i Italien har Modula opbygget en stærk position både globalt og lokalt i Danmark, hvor de arbejder tæt sammen med kunder på tværs af industrier som produktion, sundhedssektoren og detailhandel.