Job Openings Indkøbschef

About the job Indkøbschef

Har du stærke forhandlingsevner, solid erfaring med udbud og strategisk indkøb og motiveres du af at tage ansvar i en kompleks koncernstruktur? Så er det måske dig, Wicotec Kirkebjerg leder efter som deres nye Indkøbschef.

Ansvarsområde:

Som Indkøbschef vil du have det strategiske og taktiske ansvar for alle indkøbsaktiviteter samt ledelse af et mindre centralt indkøbsteam, der arbejder med et årlig indkøb på mere end 2 mia. DKK fordelt på projektindkøb og rammeaftaler. Du skal sikre, at virksomhedens indkøbsstrategier udvikles og gennemføres i tæt samarbejde med relevante forretningsenheder. Herunder skal du have fokus på nedenstående opgaver:

  • Udarbejdelse og eksekvering af indkøbsstrategier i tæt samarbejde med relevante forretningsenheder.
  • Gennemførelse af sourcinginitiativer, leverandørforhandlinger og kontraktindgåelse.
  • Strategisk ansvar for centrale indkøbskategorier inden for el, VVS og beslægtede områder.
  • Løbende optimering af værdikæden samt Identifikation og realisering af besparelsespotentialer.
  • Koordinering og deltagelse i tværgående koncernindkøbssamarbejder.
  • Udvikling og vedligeholdelse af leverandørrelationer og leverandørevaluering.
  • Udvikling og sparring af vores indkøbsteam.

Faglige kvalifikationer:

  • Uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau fx inden for supply chain, teknik, økonomi eller tilsvarende.
  • Minimum 5 års erfaring med strategisk indkøb gerne fra produktområderne el, VVS, teknik.
  • Brancheerfaring fra byggebranchen foretrækkes (teknikentreprenør, grossist eller producent).
  • Dokumenteret erfaring med sourcingprocesser og forhandling af store kontrakter.
  • Stærke analytiske kompetencer og evnen til at kommunikere komplekse problemstillinger på en simpel måde.
  • Erfaring fra en koncernstruktur er en klar fordel.

Personlige kompetencer:

  • Du arbejder struktureret, proaktivt og målrettet og trives med at have mange bolde i luften.
  • Du er en skarp forhandler med god kommerciel forståelse og evne til at skabe langvarige relationer.
  • Du er vant til at arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne opgaver fra A til Z.
  • Du er samarbejdsorienteret og formår at navigere i en stor organisation med mange interessenter.
  • Du har gennemslagskraft og kan agere som en troværdig sparringspartner både internt og eksternt.

Organisatorisk placering og reference:

  • Organisatorisk er Indkøb en del Wicotec Kirkebjergs administrationsfunktion. Der er pt. 3 medarbejdere i indkøbsafdelingen.
  • Der er direkte reference til Wicotec Kirkebjergs CFO og indirekte reference til Koncernindkøbschefen.
  • Primært arbejdssted er Taastrup.

Wicotec Kirkebjerg tilbyder:

  • En central og indflydelsesrig rolle i en ambitiøs og markedsledende virksomhed.
  • Muligheden for at præge og videreudvikle indkøbsfunktionen.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
  • Et stærkt fagligt miljø og engagerede kolleger.
  • Lønpakke, der matcher dine kvalifikationer.

Interesseret?

Rekrutteringsprocessen varetages af Venaris Executive Search (www.venaris.dk). Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Executive Search Consultant Lars Nordlund Bidstrup på +45 31 23 30 18. Alle henvendelser behandles fortroligt. Tøv endelig ikke med at uploade dit CV, hvis denne stilling er relevant for dig - det er ikke nødvendigt at medsende ansøgning.

Tiltrædelse: Snarest muligt eller efter aftale.