About the job Ekstern Sælger
Vil du være med til at opdyrke og drive salget af plade- & rørbearbejdningsmaskiner til en bred vifte af industrikunder i Danmark? Så kan du blive en del af AVN Pladeteknik som ekstern sælger og indtage en central rolle for den videre udvikling af AVN Pladeteknik.
Driv salget af markedets stærkeste produkter inden for plade- & rørbearbejdning
Med reference til den administrerende direktør vil du blive du en del af AVN Pladeteknik og tage styringen på salgsindsatserne for de nye produkter på tværs af hele landet. Som ekstern sælger vil du deltage i salgsarbejdet hos AVN Pladeteknik, som er en virksomhed specialiseret i plade- & rørbearbejdning. Der er tale om en stilling med stor frihed under ansvar, hvor det bliver din fornemmeste opgave at opdyrke og udvikle salget inden i de forskellige produkter til både nye og eksisterende kunder. Endelig vil du være ansvarlig for udarbejdelsen af diverse tilbudsmaterialer. I alle dine opgaver vil du have et fokus på at skabe og vedligeholde gode relationer til kunder og samarbejdspartnere, og du vil ligeledes være med til at understøtte en fælles kultur om god service baseret på AVNs værdier. I rollen vil du have en dynamisk hverdag med en bred kontaktflade, hvor du vil få frihed og fleksibilitet til at planlægge kundebesøg.
Handlekraftig profil med stærk salgserfaring og med teknisk flair
Til denne stilling forventes det, at du kommer med en faglig og relevant teknisk uddannelsesbaggrund, eksempelvis som smed, maskinarbejder, industritekniker, automekaniker eller lignende, koblet med eksisterende salgserfaring fra metalindustrien. Derudover har du teknisk interesse og flair, koblet med et godt købmandskab, og endelig har du stor erfaring med nysalg og er en dygtig rådgiver, formidler og relationsbygger. Du trives med mere langvarige og grundige salgsprocesser og fremstår tillidsvækkende i mødet med kunderne.
Som person er du motiveret af tanken om at tage del i eksekvering af AVN Pladetekniks øgede forretningsaktivitet. Du er vedholdende i din opgaveløsning og besidder en faglig stolthed, der giver dig en kompromisløs tilgang til eksekveringen af dine opgaver. Desuden har du en god struktureret tilgang til arbejdsopgaverne og er altid i stand til at træffe rationelle beslutninger selv i under tidspres. Det forventes endvidere, at du er selvstændig i din opgaveløsning, men samtidig evner at samarbejde i det omfang, at det er nødvendigt. Du angriber altid problemstillinger med en logisk tilgang og er i stand til at tackle forskellige udfordringer. Endelig besidder du hertil engelske sprogkompetencer på forhandlingsniveau.
Indtag en central salgsrolle med store udviklingsmuligheder og udvis købmandskab hos en markedsleder
Som ekstern sælger har du muligheden for at blive en del af AVN Pladeteknik og repræsentere produkterne fra verdens førende leverandør af plade- & rørbearbejdningsløsninger, hvor du dermed har adgang til den nyeste udvikling inden for produkter og teknologi. Rekrutteringsprocessen varetages af Venaris Executive Search (www.venaris.dk). Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Executive Search Consultant Lars Nordlund Bidstrup på +45 3123 3018. Alle henvendelser behandles fortroligt. Tøv endelig ikke med at uploade dit CV, hvis denne stilling er relevant for dig - det er ikke nødvendigt at medsende ansøgning.
Om AVN Pladeteknik
AVN Pladeteknik er en del af AVN Gruppen. AVN Gruppen blev grundlagt i 1933 med devisen den tekniske del skal være i orden, hvilket stadig gør sig gældende for forretningen den dag i dag, hvor der samarbejdes med både dansk og international industri. AVN Gruppen er familieejet og tæller i dag mere end 180 medarbejdere og er foruden AVN Pladeteknik også bestående af AVN Hydraulik, AVN Teknik og Masytec.
AVN Pladeteknik er eksklusivrepræsentant for TRUMPF - verdens største producent af pladebearbejdningsmaskiner - med bukkemaskiner, laserskæring, lasersvejsning og stansemaskiner, samt industrielle lasere. Ligesom at deres produktportefølje også repræsenterer højteknologiske slibe- og afgratningsmaskiner fra LISSMAC, KOHLER retteværk, samt rørbukere fra Transfluid, hvilket gør virksomheden til en førende samarbejdspartner i industrien - lige fra rådgivningsfasen til færdig installation. Mere om AVN Pladeteknik kan læses på www.avn.dk/pladeteknik.