About the job Regional Manager (Midtjylland), Dermo Aesthetic
Vil du være med til at drive vækst og skabe stærke kunderelationer inden for den æstetiske branche? IBSA Nordic søger nu en Regional Manager til Jylland som led i virksomhedens fortsatte succes og ekspansion.
Salg og langsigtede partnerskaber
Som Regional Manager er du field-based og får, sammen med en Inside Sales Specialist, det kommercielle ansvar for IBSA Nordics æstetiske forretning i Jylland. Du bliver en del af det nordiske Dermo Aesthetic-team og kommer til at referere til den nordiske salgschef. Rollen har et klart opsøgende salgs- og relationsfokus og indebærer tæt samarbejde med kolleger på tværs af Norden for at sikre effektiv eksekvering i markedet. Du opbygger og vedligeholder relationer til private kosmetiske klinikker, planlægger og gennemfører salgsbesøg i tråd med produktstrategi og account plans. Samtidig sikrer du høj kundetilfredshed og langsigtede partnerskaber gennem produktpræsentationer, uddannelsesaktiviteter og kommerciel sparring. Du følger markedet og konkurrencesituationen tæt, deler relevante indsigter med organisationen og bidrager aktivt til kommercielle initiativer og et stærkt tværgående samarbejde. Derudover vil du én gang om måneden være på IBSA Nordics HQ i København og kan forvente 3-4 kortere rejser årligt ifm. kongresser, konferencer og andre relevante, internationale events.
Kommerciel profil med kosmetisk og klinisk forståelse
Vi forventer, at du er uddannet kosmetisk sygeplejerske eller har en tilsvarende klinisk baggrund inden for æstetisk medicin. Du har salgserfaring og et indgående kendskab til private kosmetiske klinikker som kundesegment samt dynamikken i salget af æstetiske og injicerbare produkter. Du har muligvis selv arbejdet med, eller har solid erfaring inden for, æstetiske behandlinger og er nu motiveret for at tage næste skridt i en mere kommercielt orienteret salgsrolle. Du er bosat i Midtjylland, hvilket giver tæthed til din kundebase og effektiv dækning af distriktet, og du behersker engelsk flydende i både tale og skrift.
Som person er du engageret, selvkørende og motiveres af at skabe resultater i en kundeorienteret salgsrolle. Du trives i en selvstændig, field-based hverdag, hvor du tager ejerskab for dit område og proaktivt opbygger stærke relationer til kunder og øvrige stakeholders. Med høj energi, vedholdenhed og stærke relationelle kompetencer motiveres du af at være på farten, møde kunder og omsætte muligheder til konkrete resultater. Du arbejder struktureret og målrettet, men er samtidig fleksibel og omstillingsparat, og du tager stolthed i at repræsentere stærke brands og innovative produkter på en professionel og troværdig måde.
Skab værdi inden for æstetisk medicin
Dette er din chance for at blive en del af en international pharmavirksomhed i vækst og spille en central rolle i IBSA Nordics fortsatte udvikling inden for dermo æstetik. Med innovative og patenterede produkter får du mulighed for at gøre en reel forskel for både kunder, klinikker og virksomheden. Rekrutteringsprocessen varetages af Venaris Executive Search (www.venaris.dk). Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Research, Sofie Rudbech Mathisen, på +45 2512 1162. Alle henvendelser behandles fortroligt. Tøv endelig ikke med at uploade dit CV, hvis denne stilling er relevant for dig - det er ikke nødvendigt at medsende ansøgning.
IBSA Nordic ApS
IBSA er en privatejet, international lægemiddelvirksomhed med hovedkontor i Lugano, Schweiz. Virksomheden har opbygget en stærk global tilstedeværelse gennem datterselskaber og strategiske partnerskaber og er i dag repræsenteret på mere end 100 markeder fordelt over 5 kontinenter. IBSA arbejder målrettet på at udvikle lægemidler af højeste kvalitet og er kendt for sin dokumenterede og unikke effektivitet. Med udgangspunkt i innovation er IBSA engageret i at forbedre patienters livskvalitet og i at forebygge sygdomme. Produktionen foregår udelukkende internt under godkendte GMP-standarder (Good Manufacturing Practice), hvilket giver fuld kontrol over hele processen, som er baseret på vertikalt integrerede produktionslinjer. IBSA Nordic ApS – en del af IBSA Group – blev etableret i oktober 2014 med fokus på at imødekomme uopfyldte medicinske og dermo æstetiske behov. Siden da har virksomheden oplevet betydelig vækst. Det nordiske hovedkontor ligger i København og arbejder med kommercialisering inden for to områder; Pharma og Dermo Aesthetic.
Du kan læse mere om IBSA Nordic Dermo Aesthetic og deres produkter her: https://shopibsadermanordic.com/