Job Openings SCADA Engineer

About the job SCADA Engineer

SCADA-programmør til fremtidens vand- og spildevandsløsninger

Har du en teknisk baggrund og lyst til at udvikle løsninger, der gør en konkret forskel for både kunder og klima? Så har vi en spændende mulighed til dig hos Frontmatec Control Systems.

Om stillingen

Som en del af Frontmatec Control Systems bliver du en vigtig spiller i vores arbejde med løsninger til spildevandsområdet. Her er digitalisering, effektivisering og grøn omstilling helt centrale temaer, og dine løsninger får direkte betydning ude hos kunderne.

Du kommer til at arbejde med udvikling og programmering af SCADA-løsninger og får ansvar for både løsning og udførelse. Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Opbygning og design af skærmbilleder i SCADA-systemer
  • Programmering, test og dokumentation
  • Videreudvikling af eksisterende løsninger
  • Udvikling af nye og smartere features på baggrund af kundernes behov
  • Dialog med kunder om input, output og funktionaliteten i den konkrete løsning
  • Samarbejde med kolleger om at finde den teknisk bedste løsning på kundens problem

Du får således ikke bare en programmeringsopgave. Du får også mulighed for at komme tæt på kunderne, forstå deres behov og være med til at beslutte, hvordan den konkrete løsning skal skrues sammen.

Vi forestiller os, at du arbejder fra vores kontor i Stilling, Skive eller Aalborg.

Hvorfor spildevand?

Vand- og spildevandsbranchen står over for en stor omstilling. Der er stigende fokus på energieffektivitet, CO-reduktion, drivhusgasser og blandt andet håndtering af medicinrester i spildevandet.

Det stiller nye krav til automation og intelligent styring af anlæggene, og det er netop her, du kommer ind i billedet.

Hos os får du mulighed for at arbejde med teknologi, der understøtter ambitionerne om en mere klimaneutral spildevandssektor frem mod 2030. Vi arbejder med kunder i hele Danmark og har samtidig ambitioner om at udvikle området internationalt, hvor særligt USA er et vigtigt fokusområde for os.

Hvem er du?

Din præcise uddannelsesbaggrund er ikke det afgørende. Det vigtigste er, at du har en teknisk forståelse, programmeringserfaring og lyst til at sætte dig ind i kundernes processer og behov.

Vi forestiller os, at du:

  • Har omkring 3 års relevant teknisk erfaring
  • Har erfaring med programmering og interesse for at arbejde med SCADA-løsninger
  • Arbejder analytisk og struktureret
  • Kan omsætte tekniske og kundemæssige behov til konkrete løsninger
  • Trives med både selvstændigt ansvar og samarbejde med kolleger og kunder

Har du allerede arbejdet med S2, iFIX eller IGSS, er det en klar fordel. Erfaring med Wonderware er ligeledes relevant.

Du behøver derimod ikke allerede at være SCADA-specialist. Det afgørende er, at du har den tekniske forståelse og lysten til at lære området.

Vi tilbyder

Hos os bliver du en del af et stærkt fagligt miljø, hvor du får mulighed for at udvikle dig og arbejde med løsninger, der har reel betydning for både vores kunder og den grønne omstilling.

Du får samtidig stor indflydelse på dit eget arbejde og frihed under ansvar. Du står ikke alene med opgaverne, men får dygtige og erfarne kolleger omkring dig, som gerne deler deres viden og sparrer om løsningerne.

Kulturen er uformel, der er højt til loftet, og vi lægger vægt på både faglighed, samarbejde og trivsel. Og ja, der er også plads til en dårlig joke i ny og næ.

Derudover får du selvfølgelig frokostordning samt frugt og sodavand på kontoret.

Om Frontmatec

Frontmatec Control Systems er en del af Frontmatec-koncernen og leverer løsninger inden for MES, industriel IT, SCADA og automation.

Vi udvikler skræddersyede løsninger til blandt andet fødevareindustrien, fremstillingsindustrien og forsyningsbranchen og arbejder med en bred vifte af gængse SCADA-systemer.

Læs mere om Frontmatec Control Systems her. [https://co...matec.com/]