Job Openings Automation Specialist hos Frontmatec Control Systems

About the job Automation Specialist hos Frontmatec Control Systems

Ønsker du en fleksibel hverdag, med gode og fagligt dygtige kolleger, du kan sparre med? Og er du en erfaren PLC programmør?

Så kan denne meget spændende stilling i afdelingen for Spildevand, være noget for dig. 

Om os

Frontmatec Control Systems er en del af Frontmatec koncernen, hvor vores fokus kun er på automation og softwareudvikling. Du vil derfor hos os, møde de bedste af de bedste udviklere og projektledere.

Vi er 230 ansatte, heraf arbejder 14 dedikeret med opgaver indenfor spildevand. Alt efter hvor du bor i landet, kan du blive en del af kontoret i Skive, Stilling, Odense, Tandslet eller Smørum. I øvrigt arbejder vi også på at få en lokation i Aalborg. 

Om stillingen

Hverdagen vil omfatte arbejde med programmering af spildevandsanlæg i Siemens TIA og Rockwell Allen Bradley, herunder design, programmering, kvalificering og idriftsættelse af projekter.

Vi forventer, du har erfaring med:

  • Siemens TIA
  • Rockwell Allen Bradley
  • Planlægning og strukturering af egne opgaver

Du er med hele vejen fra start til kvalificering og idriftsættelse af projekter. Hvis du har erfaring fra eller kendskab til forsyningsbranchen vil det være en fordel.

Afdelingen har gennem årene fået stor erfaring med SRO-systemer til spildevand i Danmark og er på forkant med udviklingen i branchen. Vi tager os af hele processen fra styringsbeskrivelse til gennemførelse og efterfølgende support. Vi er også på forkant med at samle data fra SCADA og omliggende kildesystemer i en cloudløsning, hvor vi bl.a. kvalitetssikre data med Machine Learning og præsentere data i Power BI.

Om dig

Vi lægger vægt på, at du har minimum 5 års erfaring indenfor PLC programmering, at du er stærk analytisk, og dermed er i stand til at overskue processerne i anlægget, samt effektivt omsætte dem til velstrukturerede løsninger til kunden.Derudover forventer vi, at du er teknisk uddannet så som elektriker, automationsteknolog, ingeniør, maskinmester eller lignende.

Vi tilbyder

Hos os vil du opleve fleksibilitet, og en stor tillid til dine personlige evner til at komme bedst muligt i mål med dine opgaver. Dine nærmeste kolleger vil være klar med erfaring, hjælp og dårlige jokes. Uanset hvem du møder, vil du opleve at dine kolleger er dedikerede og fagligt skarpe. At være ny vil være problemfrit, for snakken er uformel og alle er klar til at hjælpe.

Send os dit CV og et par ord om hvem du er.

Vi læser din ansøgning så snart vi har modtaget den, så send den hurtigst muligt.

Frontmatec Control Systems en del af Frontmatec koncernen. Frontmatec Control Systems dækker over gruppens løsninger inden for MES, industriel IT, SCADA og automationsløsninger. Frontmatec udvikler verdens førende skræddersyede løsninger til automatisering i fødevareindustrien, fremstillingsindustrien og forsyningsbranchen.

Som totalleverandør kan vi tilbyde mere komplette og unikke løsninger, som vil skabe stor værdi for vores kunder. Med kontorer i både Europa, Amerika og Asien servicerer vi en bred vifte af højt respekterede kunder fra lokale industrielle aktører til store globale fødevareproducenter.

Vi løser alle former for MES, automations- og SCADA-projekter. Vi har den bredeste certificering i Danmark, bl.a. som certificerede Siemens og Rockwell-partnere, og vi arbejder i alle SCADA-systemer, herunder S2, iFIX, FactoryTalk® View, IGSS, WinCC. Som noget helt unikt tilbyder vi to egenudviklede softwareplatforme. S2 på SCADA og GOSystems på MES.

Læs mere på https://controls.frontmatec.com