Job Openings Elektroniktekniker med mulighed for teamlederrolle

About the job Elektroniktekniker med mulighed for teamlederrolle

Elektroniktekniker med mulighed for teamlederrolle

Er du en skarp elektroniktekniker med erfaring inden for produktion, fejlfinding og reparation? Hos Frontmatec søger vi en engageret og kompetent tekniker til vores produktionsteam i Smørum.

Du bliver en del af Meat Solution Europe, en afdeling under Frontmatec Group, som beskæftiger ca. 1.200 medarbejdere på verdensplan. Frontmatec er markedsledende inden for løsninger til slagteindustri, og har mere end 20 kontorer globalt. I Smørum udvikles og produceres avanceret måleudstyr, som primært bruges til betaling mellem slagteri og landmand. Her finder du kontor-, lager- og montagefaciliteter til afdelingens 15 medarbejdere, samt kontorhotel for kollegaer fra andre af Frontmatecs business units.


Om stillingen

Du vil blive en del af et mindre team på 3 medarbejdere, der primært håndterer produktion af måleudstyr, hvor salg- og serviceafdelinger håndterer selve kundekontakten. Som Elektroniktekniker bliver du ansvarlig for indgangskontrol og firmware installation af Frontmatecs egenudviklede elektronik. Udover produktion, test og fejlsøgning vil der være rig mulighed for at indgå i tæt samarbejde med ingeniørerne om udvikling af testprocedurer og -udstyr.

Vi er et hus fyldt af nørder med en stærk holdånd også på tværs af afdelinger. Det giver rig mulighed for sparring med blandt andre vores erfarne R&D-ingeniører, serviceteknikere og kolleger i andre lande.

Om dig

Vi søger en dedikeret tekniker med det rette potentiale til på sigt at overtage rollen som teamleder for produktionsteamet.

Vi forestiller os, at du er elektronikmekaniker, -fagtekniker, -tekniker eller lignende. Du har erfaring med både produktion og reparation af industrielektronik og har en solid forståelse for fejlsøgning.

Det er vigtigt, at du taler og skriver både dansk og engelsk på et professionelt niveau. Samtidig er det vigtigt, at du er detaljeorienteret og vedholdende.

Vi ser gerne, at du har erfaring med at lede mindre teams, eventuelt med kendskab til fødevareindustrien og systemer som Dynamics AX dette er dog ikke et krav. Det vigtigste er, at du har et stærkt fundament inden for elektronik, og resten kan vi lære dig.

Du er struktureret, engageret og arbejder selvstændigt, men trives samtidig i et team, hvor vidensdeling og samarbejde er i højsædet.

Vi tilbyder

Hos Frontmatec får du stor frihed i planlægningen af din arbejdsdag og mulighed for at tage ansvar i et uformelt og professionelt arbejdsmiljø. Vi tilbyder en stilling med plads til faglig og personlig udvikling, hvor du vil få mulighed for at vokse ind i en teamlederrolle for produktionsteamet.

Du kan også være med til at forme stillingen i den retning, du synes, kunne være spændende.

Du vil blive en del af en dynamisk og innovativ virksomhed, hvor samarbejde på tværs af afdelinger og tæt kontakt til R&D-teamet er en naturlig del af hverdagen. For den rette kandidat tilbyder vi også muligheden for rejseaktivitet.

Interesseret?

Upload dit CV og et skriv om dig selv, så vil vi vende tilbage til dig. Vi ser frem til at høre fra dig.

Om Frontmatec

Hos Frontmatec er vi dedikerede til at levere innovative og skræddersyede løsninger til den globale fødevareindustri samt andre sektorer, der kræver avanceret teknologi og automation. Med et stærkt fokus på kvalitet og bæredygtighed udnytter vi banebrydende teknologi til at optimere processer og forbedre effektiviteten for vores kunder. Vores brede portefølje omfatter alt fra procesanlæg og udstyr til digitale løsninger, der hjælper vores kunder med at trives i et marked i konstant udvikling.

Som en dynamisk organisation med 1200 medarbejdere på verdensplan er vi stolte af vores samarbejdskultur og den passion, der driver vores talentfulde team. Vores kerneværdier integritet, innovation og teamwork styrer vores arbejde og inspirerer os til løbende at forbedre vores løsninger. At blive en del af Frontmatec betyder at indgå i en fremsynet virksomhed, der værdsætter din ekspertise og understøtter din professionelle udvikling.