Job Openings Lead Automation Engineer

About the job Lead Automation Engineer

Har du en teknisk baggrund og solid erfaring inden for automationsløsninger? Vil du arbejde med avanceret teknologi og skabe løsninger, der gør en forskel i fødevareindustrien? 

Så er rollen som Lead Automation Engineer hos Frontmatec måske det perfekte match for dig!

Om stillingen

Som Lead Automation Engineer bliver du en central del af vores PLC-team, der i øjeblikket består af to dygtige kollegaer. Du vil spille en nøglerolle i at sætte retningen for vores avancerede automationsløsninger. 

Teamet fokuserer på motion control, hvor du programmerer og finjusterer styringen af motorer og bevægelige komponenter i vores højteknologiske maskiner til slagteribranchen. 

Du vil arbejde i en flad organisation med korte beslutningsveje og rig mulighed for at påvirke både løsninger og processer. Du vil stå for serviceopgaver og kundebesøg, hvor du hjælper med alt fra fejlfinding på eksisterende løsninger til implementering af nye systemer både i Danmark og internationalt

Dine opgaver vil være alsidige og omfatte:

  • Teknisk lead for automationsteamet på 3 mand
  • Sætte retningen og sikre ensartethed for udvikling af vores PLC styringer
  • Deltage i udarbejdelsen samt implementering af strategi omkring cybersikkerhed
  • Projektering, softwareudvikling og indkøring af automatiseringsløsninger på vores maskiner
  • Serviceopgaver og kundebesøg i ind- og udland
  • Tidsestimering og beskrivelse af kommende opgaver

Derudover bliver din rolle at skabe ro i en til tider hektisk hverdag.

Du bliver en del af et kompetent automationsteam, og får mulighed for at arbejde på projekter, der varierer i varighed fra få dage til flere måneder. Du kan forvente rejseaktivitet mellem Tandslet og Kolding samt andre lokationer, med cirka 30-60 rejsedage om året.

Teknologier vi arbejder med:

  • Siemens TIA og Siemens S7
  • Siemens Simotion
  • HMI Siemens Unified
  • Rockwell Allen Bradley

Om dig

Vi søger en kandidat med en uddannelse som maskinmester, ingeniør, automationsteknolog eller en tilsvarende teknisk baggrund. Du har mindst fem års erfaring med PLC-programmering, herunder arbejde med Siemens TIA, Siemens S7 og Rockwell Allen Bradley. Kendskab til SCADA-systemer vil være en fordel.

Du arbejder analytisk og struktureret, har en selvstændig tilgang til opgaver, men trives også i samarbejde med andre. Vi søger dig, der handler proaktivt med en naturligt indbygget ro. Du trives med at tale med kunder, og har evnen til at få teknisk komplicerede løsninger til at virke simple, når du forklare dem. 

Derudover behersker du flydende dansk og har gode engelskkundskaber.

Interesseret?

Kunne overstående være noget for dig, vil vi glæde os til at modtage dit CV hvor du uddyber lidt om hvem du er og de opgaver, du har haft. 

Om Frontmatec
Frontmatec er en global leder inden for innovative automationsløsninger til fødevareindustrien, og vi specialiserer os i alt fra procesudstyr til avancerede softwareløsninger. Vi arbejder målrettet på at øge effektivitet, sikkerhed og bæredygtighed for vores kunder, og vi er stolte af vores ingeniørekspertise og kundecentrerede tilgang. Med en stærk international tilstedeværelse og en samarbejdsorienteret arbejdskultur tilbyder vi muligheder for vækst og innovation, hvor vores medarbejdere kan gøre en reel forskel.