Job Openings IT Udvikler til Gus Nordic ApS

About the job IT Udvikler til Gus Nordic ApS

IT Udvikler til Gus Nordic ApS

GUS Nordic ApS et partnerfirma til GUS GROUP der dækker en stor del af Europa. GUS OS-Suite blev udnævnt til årets ERP-system 2012 i Tyskland og i 2015 vandt vi for mest innovative ERP-system på CeBIT-messen i Hannover.

Virksomheden udbyder et unikt proces- og toldafregningssystem som vil være konsulentens primære fokusområde, herudover udbydes og så et meget avanceret og brugervenligt ERP-system. GUS Nordic ApS udvikler, supporterer og markedsfører egne softwareprodukter til dokumentbehandling, logistik samt toldbehandling.

Proces- og toldafregningssystemet er som udgangspunkt et standartprodukt, som vores udviklere konfigurerer til den enkelte kunde ud fra deres behov og ønsker. Dette betyder at udviklerens rolle og opgaver vil være ca. 50% kodning og 50% konfiguration og opsætning af workflows.

Grundlagt til at forandre og forenkle.

Virksomheden blev til i en verden, som gradvist blev mere og mere automatiseret og derfor efterspurgte nye løsninger på nye udfordringer. Gus Nordic ville bryde med den gængse opfattelse af, hvordan tandhjulene greb ind i hinanden. Grundlæggende handlede det om at tænke tingene ind i en proces frem for at se de enkeltstående løsninger, og netop den tankegang har været den røde tråd lige siden.

Medarbejderne er et miks af unge talenter og erfarne specialister, som alle går på arbejde for sammen at udvikle og levere sublime løsninger til vores kunder. Her er plads til store armbevægelser og stille eftertænksomhed, og der sættes pris på forskellighed og gensidig respekt.

Vi lærer af hinanden, vi hjælper hinanden, vi inspirerer hinanden. Fællesskabet fagligt og socialt er måske i virkeligheden vores største aktiv, fordi ingen løser en opgave alene

Hos GUS Nordic arbejdes der med nogle af Danmarks førende virksomheder inden for deres felt. Udgangspunktet for kundeforholdene er, at mennesker handler med mennesker - og ikke, at virksomheder handler med virksomheder. Derfor er relationen mellem Gus Nordic og kunden alfa og omega. Det handler om dialog, inspiration og forretningsforståelse.

Gus Nordic ApS er en dynamisk virksomhed i konstant vækst. Virksomheden tror på at give vores medarbejdere stor frihed under ansvar, og følger en "lead by example" ledelsesstil, hvor deres ledere ikke bare instruerer, men inspirerer og leder vejen.

Om jobbet:

Primære ansvarsområder:

  • Designe og implementere effektive Java-applikationer.
  • Samarbejde med vores team for at identificere behov og løsninger.
  • Sikre kodekvalitet, performance og pålidelighed.
  • Integrere databaseløsninger og forstå data flow.

Nødvendige kvalifikationer:

  • Grundlæggende kendskab til OOP
  • Fordel med kendskab til Java, C# og VB
  • MSSQL, Sybase SQL
  • Kendskab til Toldbehandling en fordel, men ikke et krav
  • God til mundtlig og skriftlig kommunikation på både dansk og engelsk
  • Kvalitetsbevidst og serviceminded
  • Teamplayer med positiv indstilling
  • Du skal kunne håndtere mange bolde i luften på én gang, og hurtigt kunne ændre dine prioriteter
  • Evne til selvstændigt at løse komplekse tekniske udfordringer.
  • Kørekort til bil

Arbejdssted:

Vores hovedkontor er beliggende i Maribo, men vi understøtter fleksibilitet og tilbyder mulighed for hjemmearbejde.

Vi tilbyder:

  • En position i en virksomhed, hvor dine meninger tæller.
  • Mulighed for at arbejde hjemmefra og fleksible arbejdstider.
  • Et inspirerende arbejdsmiljø, hvor ledelsen leder ved eksempel.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Attraktiv lønpakke, sundhedsforsikring og øvrige goder.

Vi glæder os til at høre fra dig og muligvis byde dig velkommen i et engagerede team hos Gus Nordic ApS.

FieldPotential varetager denne rekrutteringsproces for Gus Nordic. Hvis du er interesseret i at søge stillingen, skal du følge linket nedenfor. Vi gennemgår ansøgninger og holder samtaler løbende, så søg gerne hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Henrik Jerichau på 21123000 eller hj@fieldpotential.com